Børnenes julefrokost

Børnenes julefrokost finder sted en af de sidste dage inden vi går på juleferie. Der bliver lavet mad i hele huset fra morgenstunden af, der bliver stegt og braset, snittet og kogt, og smagt og bedømt i stor stil. Bordene bliver fint dækket op i de julepyntede rum og til middagstid samles alle og spiser den gode mad på stuerne.